Artikler om Publikationer

Strategisk IT anvendelse skaber værdi

Vi bliver ofte spurgt, hvordan en god IT planlægning kan tilføre virksomheden værdi – eller med andre ord, hvilke kontante fordele den enkelte virksomhed kan opnå ved at samordne sin forretnings- og it-planlægning.

Erfaringen viser, at det går rigtig godt for virksomheder, der arbejder professionelt med it-planlægningen, uanset om de kalder det enterprise arkitektur, SOA eller business alignment. Omvendt findes der talrige eksempler på virksomheder, som har oplevet forretningsmæssige vanskeligheder, som kan tilskrives it-problemer.

BTM Institute er en uafhængig tænketank, som omfatter en række prominente eksperter med baggrund i bl.a. Gartner Inc, Harvard Business School og bestyrelsesarbejde for en række Global 2000 virksomheder.

Det har hidtil været svært at sætte tal på disse sammenhænge, men nu har det anerkendte BTM Institute afsluttet en omfattende undersøgelse blandt Global 2000 virksomheder, som viser markante forskelle mellem de organisationer, som har integreret forretnings- og it-planlægningen – og de som ikke har. For eksempel:

  • de it-integrerede virksomheder havde en gennemsnitlig årlig vækst i omsætningen på 12%, sammenlignet med 4% af branchegruppen som helhed
  • indtjeningen pr aktie steg med 36% om året i de it-integrerede virksomheder, sammenlignet med branchegruppens gennemsnit på 7%

Undersøgelsen omfattede ca 100 private og offentlige virksomheder, hvis modenhed blev evalueret i forhold til en model, udviklet af BTM. Den økonomiske analyse af firmaernes udvikling dækker perioden 2002-2006.

Den anvendte modenhedsmodel forudsætter ikke en bestemt arkitekturproces eller udviklingsmetode, men vurderer bl.a. virksomhederne på følgende punkter:

  • Governance: En konsistent proces for forretningens involvering i teknologibeslutninger, og udmelding af regler og standarder.
  • Enterprise architecture: Dokumenteret sammenhæng mellem forretnings- og IT-arkitektur, som beskriver organisationen og hvorledes den vil nå sine mål.
  • Strategic technology investments: Standardiserede rammer for projekter, som sikrer at de følger virksomhedens strategiske valg.

For den erfarne enterprise arkitekt er det let at oversætte disse egenskaber til EA, SOA og business alignment begreber.

Rapporten “Business Technology Convergence Index” indeholder en lang række spændende observationer, og demonstrerer med med kolde facts hvordan verdens mest succesrige virksomheder har benyttet IT til at løbe fra konkurrenterne.

12. August 2007

Privacy teknologier

I den moderne verden bruger vi mange teknologier, som kan være en trussel mod privatlivet, og vi ser ofte eksempler på, at afsløring af private informationer kan føre til krænkelser og anden kriminalitet.

Trusselsbilledet har mange aspekter: Usikre Internettransaktioner er efterhånden kendt som en væsentlig trussel mod privatlivets fred. Men også mange andre moderne teknologier kan benyttes til overvågning af personer og afluring af personlige informationer. Vi behøver blot at tænke på mobiltjenester, GPS og videokameraer.  Selv dagligdags funktioner, som fx trafikkontrol og kreditkortkøb vil som regel omfatte personhenførbare informationer, og derfor udgøre en risiko for den personlige privacy.

For at beskytte sit privatliv kan den enkelte person benytte såkaldte Privacy Enhancing teknologier, som skjuler de personlige informationer, eller gør det umuligt for andre at forbinde informationerne med en bestemt person. Beskyttelsen af de private informationer kan også opnås ved at indbygge funktioner i de anvendte netværk og systemer, som slører persondata, eller gør dem utilgængelige for misbrug. I praksis vil mange beskyttelsesforanstaltninger imidlertid kunne omgås, så valget af privacy beskyttelse vil afhænge af individets tillid til systemejeren eller producenten af den teknologi, der benyttes.

I februar 2006 offentliggjorde Videnskabsministeriet rapporten “Privacy Enhancing Technologies”, som beskriver resultaterne af en international analyse, gennemført af META Group for Ministeriet. Allan Bo Rasmussen var projektleder og hovedforfatter på rapporten, som giver en systematisk introduktion til de privatlivsfremmende teknologier, og beskriver deres funktioner og anvendelser. Her ser vi en oversigt over rapportens systematik:

 

Oversigten illustreres i rapporten med en række scenarier og beskrivelser af konkrete produkter, og rapporten afsluttes med en beskrivelse af følgende trends og issues:

TRENDS

  • Demonstration Projects
  • Acceptance Surveys
  • Privacy Considerations in E-Governmant
  • Review of Public E-services includes Privacy
  • Corporate Privacy Solutions are Advancing

ISSUES

  • Lack of a Trust Model
  • Specific Provisions are Limiting Design Changes
  • New Technologies are Challenging Old Legislation
  • Lack of Standards
  • Privacy Requires an Architecture

Hele rapporten kan hentes her: Privacy Enhancing Technologies.

PDF document Download denne artikel som pdf.

8. October 2006


Kompetencer

Her kan vi hjælpe

Artikler

Netværk

Tags

Agile Besparelser BTM Call center DANSK IT Design e-Demokrati EA Fellows Effektivitet Enterprise Arkitektur ERP Finanskrise Forandring Governance Industri Infrastruktur Innovation Integration Internationalt Investering IP telefoni MES META Group Modenhed Modernisering Organisation PC PET PMO PRINCE2 Privacy Projektledelse Sikkerhed SOA Standardisering Trends Virtualisering Web services

Links