IT Arkitektur
IT-arkitektur har traditionelt været en integreret del af udviklingen af et IT-system. Det er imidlertid nyt, at arkitekturprocessen benyttes til at skabe sammenhæng mellem forretning og IT. På engelsk bruges betegnelsen Enterprise Architecture for det arbejde der sikrer at IT løsningerne optimeres i forhold til forretningens behov.

Udfordringen
Traditionelt er IT systemer og -udstyr blevet anskaffet som enkeltstående løsninger, til at opfylde specifikke behov. Mellem sådanne systemer er det vanskeligt og kostbart at etablere en sammenhæng, dels fordi de tekniske standarder er forskellige, dels fordi systemerne benytter forskellige datastrukturer.
Nøglen til bedre sammenhæng
Med Hvidbogen om IT Arkitektur er der igangsat en lang række initiativer som tilbyder metoder, værktøjer og facilitering til arkitekturarbejdet for at sikre bedre sammenhæng mellem det offentliges IT-løsninger. Zebranet har i en årrække haft en nøgleposition i dette arbejde som rådgiver for Videnskabsministeriet og centrale projekter under Den digitale Taskforce.
Arkitekturprocessen
Med baggrund i mange års erfaring med arkitekturarbejdet hos danske og internationale kunder har vi udviklet en række arkitekturværktøjer, som hjælper vore kunder hurtigt og sikkert til at formulere virksomhedens strategi og arkitektur..
Læs mere: Artikler om arkitektur