Strategiprocessen

Det kan være svært at lægge planer for IT-anvendelsen i et hurtigt skiftende samfund og et turbulent IT marked. For at skabe bæredygtige visioner, er både erfaring og den nyeste viden nødvendig. Den organisatoriske forankring må sikres allerede i planlægningsfasen ved at engagere de rigtige personer. Processen skal tilrettelægges, så IT-beslutningerne får en tæt kobling til virksomhedens forretningsstrategi. Det har vi erfaring med fra mange organisationer, hvor Zebranet har støttet strategiprocessen som rådgiver, coach og proceskonsulent. I strategiprocessen anvender vi anerkendte metoder og erfaringer:

Vi hjælper fx vore kunder med at review’e den gamle strategi, finde det rigtige ambitionsniveau for virksomhedens forandring, kategorisere de mange ideer og facilitere beslutningsprocessen. Strategiprocessen tilrettelægges individuelt efter den enkelte organisations behov, men omfatter typisk 4 faser:

Udgangspunktet

IT strategien tager udgangspunkt i de forretningsmæssige mål. Derfor er det vigtigt at sætte det rigtige scope for strategiprocessen: IT strategien skal ligesom virksomhedsstrategien gælde for hele virksomheden, ikke blot for en enkelt applikation eller et afgrænset sæt opgaver. En analyse af den eksisterende situation kan være nyttig til at udpege de relevante indsatsområder, men strategiarbejdet skal grundlæggende pege fremad, og ikke bruge flere kræfter end nødvendigt på at kortlægge fortiden.

Visionen

En realistisk vision bør være det bærende element i IT strategien: Det er her, inspirationen og ideerne mødes med virkeligheden. I vore kunders strategiproces har vi tit som opgave at levere inspiration med eksempler på hvad andre organisationer har gennemført, og at teste de fremsatte ideer og planer ved at stille de rigtige spørgsmål. En del af visionsfasen er at prioritere de mange ideer og at opstille en overordnet business case for de udvalgte visionselementer.

Forandringen

IT strategien sætter de overordnede pejlemærker for både arkitekturen og den ledelse, der skal realisere målene. Det er de færreste mål som kan nås uden forandring: For at levere bedre service og produkter er det ikke nok at løbe stærkere – der skal nye procedurer og værktøjer til. IT strategien beskriver, hvilken forandring der skal til i IT anvendelsen for at nå de opstillede mål.

Principperne

IT strategien dokumenterer virksomhedens overordnede beslutninger for den fremtidige IT-anvendelse. Det gøres bedst i form af principper, dvs regler som virksomheden formulerer og vælger at følge. Principperne sætter rammer for  fx. arkitekturen, IT-anskaffelserne og driftsfunktionerne, og udgør dermed et vigtigt redskab for IT ledelsen: En IT-strategi med præcise og klare principper giver mulighed for at tage hurtige og sikre beslutninger, så virksomheden får det højeste udbytte af IT omkostningerne.


Kompetencer

Her kan vi hjælpe

Artikler

Netværk

Tags

Agile Besparelser BTM Call center DANSK IT Design e-Demokrati EA Fellows Effektivitet Enterprise Arkitektur ERP Finanskrise Forandring Governance Industri Infrastruktur Innovation Integration Internationalt Investering IP telefoni MES META Group Modenhed Modernisering Organisation PC PET PMO PRINCE2 Privacy Projektledelse Sikkerhed SOA Standardisering Trends Virtualisering Web services

Links