Projektreview

Et uvildigt review er kundernes bedste værktøj til at eliminere unødvendige IT omkostninger, styre risikoen og sikre at projektets resultater matcher investeringen. Vi vurderer igangværende og planlagte projekter i forhold til de definerede mål og best practice, og præsenterer vore observationer sammen med konkrete forslag til aktiviteter. Reviewet tilrettelægges individuelt udfra den enkelte kundes behov. Et typisk projekt bliver vurderet på følgende områder:

  

  

  

Business case

Det vurderes, om den opstillede business case er realistisk, om den medtager alle relevante gevinster og omkostninger, og om den inkluderer en vurdering af alle væsentlige risikofaktorer, både i implementerings- og driftsfasen.

Alignment

For at projektets forretningsmæssige gevinster kan realiseres, er det afgørende, at der løbende sikres en alignment mellem de forretningsmæssige mål og de IT-mæssige beslutninger. Vi vurderer bl.a. om den fælles vision for systemets anvendelse er afspejlet i de konkrete beslutninger for arbejdsprocesser, informationstrukturer og løsningens funktionelle komponenter.

Governance

Vi ser på, hvilket kommissorium projektets ledelse arbejder under, herunder hvorledes ansvaret er fordelt mellem sponsor, styregruppe og projektleder, og hvilket mandat der foreligger fra den øverste ledelse til at indføre forandringer i virksomheden. Desuden vurderer vi, om de økonomiske modeller for fordeling af omkostninger og gevinster er hensigtsmæssige i forhold til projektets mål.

Arkitekturbeslutninger

Vi sætter fokus på, hvorledes de strategiske beslutninger tages, fx om det er kunden eller leverandøren der tager dem, og om de er begrundet med forretningsmæssige valg eller principper. Vi vurderer, om beslutningerne understøtter den opstillede vision og business case for projektet, og om de bliver fulgt i praksis.

Implementering

Vi ser på de kritiske faktorer i projektledelsen, såsom tids- og omkostningsstyring, kvalitetsstyring og risikostyring. Desuden vurderes både projektets “bløde” faktorer (fx kompetencer, samarbejde, motivation) og de “hårde” faktorer (fx teknologivalg, kapacitet, sikkerhed).

Den videre udvikling

Vi vurderer de planer og tiltag, der skal sikre, at projektets gevinster kan hjemtages i mange år efter implementeringen: Det handler om at etablere en drift- og supportorganisation, der kan sikre effektiviteten, og at tilrettelægge vedligeholdelsen og den videre udbygning hensigtsmæssigt, både hvad angår processer og teknologi.


Kompetencer

Her kan vi hjælpe

Artikler

Netværk

Tags

Agile Besparelser BTM Call center DANSK IT Design e-Demokrati EA Fellows Effektivitet Enterprise Arkitektur ERP Finanskrise Forandring Governance Industri Infrastruktur Innovation Integration Internationalt Investering IP telefoni MES META Group Modenhed Modernisering Organisation PC PET PMO PRINCE2 Privacy Projektledelse Sikkerhed SOA Standardisering Trends Virtualisering Web services

Links