Privacyforum.dk
Privacyforum.dk er et nyt websted, som har til formål at samle holdninger og fakta om privacy på en overskuelig og balanceret måde, så læseren kan skabe sig et overblik og danne sin egen mening.
Initiativtagerne er Allan Bo Rasmussen og Mikael Hertig, som begge er medlemmer af Dansk Industris Privacy Taskforce og nøglepersoner i den danske debat om privacy.
I mange år har det kun været specialister, der beskæftiger sig med privacy. Den almindelige borger har ikke nemt ved at skabe sig et overblik over de konkrete trusler og konsekvenser. Derfor kommer det ofte bag på personer, når deres personlige informationer er blevet misbrugt.
Vi mener, at der er brug for et sted, som samler den aktuelle viden om privacy og giver plads til en debat om privatlivets beskyttelse. Debatten skal handle om alle sider af privatlivetsbeskyttelsen: Både det lovmæssige grundlag, de tekniske muligheder, samt de sociologiske og psykologiske faktorer er vigtige, når vi taler om privacy.
Dagligdagens teknologier bygger bro mellem tid og sted, og muliggør i højere grad genkendelse og overvågning af det enkelte individ. Derfor er privacy noget der vedkommer borgere, virksomheder og ikke mindst politikere.
Læs mere på www.privacyforum.dk