Rådgivning
Coaching
Vores særlige styrke er at udvikle kompetencen i de virksomheder, vi hjælper med at løse strategiske opgaver. Som sparringspartner for ledelsen yder vi beslutningsstøtte og metoderådgivning til vore kunder, uden at overtage opgaven. Den objektive og konkrete vejledning betyder, at vore klienter hurtigere kan tage kvalitetssikrede beslutninger og omsætte dem til handling.
Analyse og review
Vi tilbyder en uvildig vurdering af nye teknologier, standarder og produkter, baseret på den nyeste viden. På samme måde kan vi vurdere igangværende og planlagte projekter i forhold til de definerede mål og best practice. Et review af virksomhedens strategiske beslutninger for IT-anvendelsen sikrer mod kostbare fejltagelser, og giver ofte inspiration til nye visioner.
Faciliteret IT planlægning
Når ledelsen skal udforme virksomhedens strategi, arkitektur, sikkerhedspolitik osv, kan vi hjælpe med at tilrettelægge processen og føre pennen: Med mange års erfaring i udvikling af strategiske planer, kan vi gøre den kreative proces effektiv og kvalitetssikre resultatet. Det er grunden til, at en række fremtrædende virksomheder har benyttet vores assistance i den strategiske planlægning.
Uddannelse
Vi tilrettelægger og gennemfører individuelle uddannelsesforløb for organisationer, der har brug for et kompetenceløft inden for strategisk IT-planlægning. Allan Bo Rasmussen er desuden ekstern underviser på kurset T8 Enterprise arkitektur på IT Universitetet og faget Enterprise Architecture på Cand.merc.(dat.) uddannelsen på CBS.
Certificering som enterprise arkitekt
Carnegie Mellon Universitetets EA-trænings- og certificeringsprogram er anerkendt som det klassiske uddannelsesgrundlag for enterprise arkitekter. Vor samarbejdspartner EA Fellows er akkrediteret som udbyder af programmet, og gennemfører kurser i Danmark og Belgien, se den samlede kursuskalender her.